15 gode år blev det til med Kejserinden/Anakitkat/husets matriark.

Anakitkat havde stor betydning for mig og mit opdræt. Alle, der mødte hende, gjorde hun indtryk på. Hun var charmerende og klog - hun gjorde indtryk på alle, der mødte hende. Selvom hun var min, og jeg var hendes, havde hun plads til at lukke andre ind i kredsen også - hun elskede at blive beundret. Hun elskede højder - især skuldre (også hos vildtfremmede) - i sine unge dage hoppede hun glad og gerne fra gulvet på skulder, mens man stod med en kop varm kaffe i hånden. 

Hun blev hjemme, fordi hun skulle være mit lille bidrag til at udvide Koratens genpulje lidt. Hendes morfar var import fra Thailand. Hendes far var import fra Thailand. Hun så meget thailandsk ud i mange år - hun udviklede sig langsomt - til sidst var hun IMHO meget smuk (omend et stykke fra showidealet). Hendes stærke sind og blik og nysgerrighed på nye oplevelser opvejede for meget. Hendes charme, intelligens, moderinstinkter, pelskvalitet/struktur, muskulatur og størrelse gjorde hende meget vigtig i mit opdræt.

Da hun ventede sit første kuld, var vi lige ved at miste hende. Hun knyttede sig meget stærkt til Kitty (min første Korat, som på det tidspunkt var 12år). Kitty havde alvorlig astma - hun døde dog af en blodprop. Anakitkat gik totalt i chok - gik fra maden og måtte indlægges på drop flere gange. Hun var som sagt drægtig, så situationen var kritisk. Pludseligt slog moderinstinkterne til - hun kom sig, gennemførte drægtigheden og passede sine killinger perfekt. 

Da hun var kommet gennem chokket af at miste Kitty, var der en enkelt dramatisk episode, hvor hun sandsynligvis ledte efter Kitty. Anakitkat klatrede højdrægtig over vores kattehegn op i et nærtstående birketræ, hvor en flok skader morede sig med at jage hende ud på en tynd gren, hvorfra hun ikke kunne/turde komme ned. Vi måtte tilkalde venner med en stige og en sav, så vi kunne redde hende ned. Hun var meget glad for at blive reddet fra skadernes mobberier.   

Hun var en kernesund kat på alle måder. Aldrig en sygedag. Fantastisk mor for sine killinger. God tante for alle killinger i huset.

Hendes sidste kuld fødte hun midt i sofaen i stuen, hvor de voksede op. Vi havde på det tidspunkt Fysse (blå BRI killing), som opdagede killingefoder i fødekassen. Fysse og Anakitkat indgik et kompromis - hun skulle nok fodre på killingerne, hvis han ellers opdrog dem - hans belønning var killingefoder. 

Da Tammy blev kastreret, skulle han være familiekat. Anakitkat fik sat en effektiv stopper for hans mobning af RUS pigerne. Anakitkat og Tammy blev “det gamle ægtepar”. De var uadskillelige.

Igennem årene har vi kendt flere mennesker, der havde evnen til at kommunikere med kattene ved telepati. Anakitkat var altid ganske snaksalig både om sig selv og de andre i flokken. Hun fornemmede og fortalte, at Tammy havde hovedpine (noget han som “rigtig mand” aldrig selv ville have indrømmet!) - ganske rigtigt, han skulle have fjernet de fleste af sine tænder til FORL Han havde også tandkødsbetændelse - da tænderne var væk, krøb den i svælget/halsen og satte sig til LPGS. Havde det ikke været for Anakitkat, var han muligvis blevet fejlbehandlet for astma pga hans hoste. 

Som 8årig debuterede hun på show i TICA - mest for sjov og for at støtte Viking Cats (den danske TICA klub). TICA dømmer meget på “struktur”, kondition og temperament - dommerne elskede hendes sundhed og stærke udstråling - hun elskede at være i centrum på dommerbordet - hun havde en strålende TICA karriere, der sluttede december 2018 i Rangsdorf med gode placeringer (meget pga hendes kondition for alderen).

Hun var den absolutte kejserinde. De unge piger havde at huske det. Ingen udfordrede hendes status - gjorde de det alligevel, psykede hun dem ud af flokken. Hun kunne tælle - 2 kuld og så var det ud af flokken, inden hendes matriarki blev udfordret. 

Hun overraskede alle ved sin “omstillingsparathed” i en sen alder. Det sidste årstid eller to blomstrede hun op i sin anden ungdom. Saga, Jamie og Dagmar tog hun til sig, som var de hendes egne killinger. De så meget op til hende. Hun elskede deres selskab. Nu skal de finde en ny verdensorden... 

Hun nåede at opleve Jamies killinger. Det var tydeligt, at helt små killinger var et overstået kapitel i hendes liv. Hun anerkendte dem og gav dem kontakt - men Jamie måtte selv stå for at passe dem. Jamie brugte meget tid sammen med Anakitkat - killingerne fik, hvad de skulle have - hverken mere eller mindre. Det var vigtigt at dele sol og vind lige. 

Da hun fyldte 15år, blev hun diagnosticeret med hyperthyroidisme (forhøjet stofskifte - ikke ualmindeligt hos gamle katte). Hun blev dog aflivet til formodet knoglemarvskræft (multiple myeloma), der udviklede sig meget hurtigt.